Kravlede ned af stigen
03.maj 2024
Billedcyklussen til haiku'et "Der er en gammel stige i haven. Gad vide hvor den fører hen?" kunne jeg godt afslutte med flere små monotypier. .De vil blive vist igen på en gruppeudstilling i juni. Gelatine-trykteknikken giver gode muligheder for at arbejde intuitivt. Det, der generer mig, er, at jeg bruger gelatine og akrylfarver til disse muligheder. Jeg går kun ud fra, at akrylfarver ikke har en god økologisk balance, men det er helt klart, at gelatine er problematisk. Jeg vil derfor fortsætte min søgen efter en teknik, der også opfylder disse krav. Jeg modtager meget gerne tips!
Den næstsidste stige: 046-24-04-03
Hvor skal der hen nu
En dristig idé har udviklet sig i mit hoved i nogen tid nu. Noget med både, både, der ligger og venter på kysten eller i havnen. For over 15 år siden så jeg et maleri på en udstilling i Hjørring, som jeg stadig ikke har glemt. Det viser både, der ligger på stranden om natten i lyse, mørke farver. Kunstneren må have observeret det på vestkysten, for i dette område ligger fiskerbådene ikke på stranden, men i havnen. Dengang købte jeg et postkort af det beskrevne billede, som har fulgt mig den dag i dag. Kunstnerens navn er Frede ChristoffersenNu bor jeg selv ved havet, så måske kan jeg nu opnå den lysende stilhed, som jeg opdagede i billedet "Vorupør". Samtidig kan jeg ikke få et par linjer af et digt af Johannes Bobrowski, nicht aus dem Sinn. Auch hier spielt das Meer eine große Rolle. Ich werde damit beginnen an der Küste zu zeichnen und zu beobachten. Was dabei herauskommt, werde ich bald sehen.
Frede Christoffersen, 1979, Nat. Vorupør. 38 x 40,5 cm Hjørring
Søsyge - landsyge
Jeg sidder forresten ude i haven og skriver. Det er ret koldt, men solen varmer. Hvis det ikke var for den kraftige vind fra øst, ville det være en varm forsommerdag. Ærø, som er en del af det sydfynske øhav, er for nylig blevet optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Turistbranchen jubler. Det ville være endnu bedre at præsentere disse øer som en idyl, men det er de ikke. Ødelæggelserne efter den sidste stormflod viser det kun alt for tydeligt. I løbet af de sidste par uger har jeg læst, forstået og talt meget med venner. Emnet var altid klimaforandringer. Hvordan opfører vi os, når vi indser, at klimaforandringerne ikke længere kan stoppes? Hvordan ændrer mine beslutninger sig, når jeg indser, at jeg ikke kan kontrollere og beskytte naturen, men at jeg er en del af den, en del af et økosystem, der er ude af balance? En invasiv art, så at sige. Jeg kan varmt anbefale bogen "Landsyge" af Nikolaj Schultz, som er sociolog og filosof fra Danmark. Det er meget stimulerende læsning, selv for lægfolk som mig. I foråret begyndte jeg at skabe en ø af lykke i min have. Den bagerste del af haven bliver en skovhave. I en skovhave vil et lille, selvforsynende økosystem udvikle sig gennem Det er en spændende idé, som jeg virkelig gerne vil prøve. Måske bare for at glemme følelsen af at løbe hovedkulds ind i en mur et øjeblik. De første skridt er taget. I øvrigt er der næsten ingen fisk tilbage i vandet.
Fremtid
Sæsonen er så småt begyndt. Der er planlagt forskellige udstillinger til sommer. Det starter med en gruppeudstilling med andre kunstnere fra Ærø i Røde Pakhus/Marstal i juni. Jeg vil annoncere yderligere udstillinger på mine kanaler. Alt er godt forberedt. Lige nu ser jeg frem til den kommende arbejdsfase. Forhåbentlig bliver vejret tørt nok til at male i fri luft. Hvis du kommer til Ærø, er du meget velkommen i atelieret eller på en udstilling - Ærø er så smuk! Vi ses Hilda
Dansk 
Deutsch