Vinterlys

06.03.22
Solen skinner ind i atelieret, men da jeg sidder ved computeren, lægger jeg et tæppe over mine ben. Det er tre eller fire grader udenfor.
Bag mig ligger ikke kun det rodede atelier, men også en travl tid. Det er godt at gøre status, tage en pause og starte forfra.
Jeg er meget tilfreds med resultaterne fra de sidste par uger. Jeg skabte to grupper af værker, som jeg kaldte "Sollys" og "Vinterlys". Jeg har også været rigtig heldig med at udvikle min måde at arbejde på. Jeg fyldte ikke så mange skraldespande, før jeg var tilfreds med resultaterne. I første fase, i begyndelsen af januar, var spørgsmålet: Hvordan kan jeg montere malet papir på et lærred uden bobler? Jeg var meget, meget skeptisk over for, om jeg ville kunne lide virkningen på overfladen. Jeg var nødt til at undersøge, om et lærred lamineret med papir ville se ægte ud. Et lærred, der foregiver at være papir, ville ikke have opfyldt mine æstetiske krav. Det, at jeg ikke er fan af teksturen i malet lærred, gjorde det helt sikkert lettere for mig at vænne mig til den nye, glatte tekstur. Det tynde papir, som jeg nu bruger, smelter så godt sammen med lærredet nedenunder, at beskueren ikke længere kan se med sikkerhed, om det er malet på papir eller direkte på lærredet. Lærredets struktur kan kun genkendes få steder. Det er interessant, at collageteknikken træder helt i baggrunden. Den er blevet fuldstændig absorberet i maleriet. Nogle besøgende, der så mine nye malerier her i original, stillede faktisk spørgsmål om dem. Jeg fandt denne irritation fantastisk!

Efter at jeg havde fået afklaret disse tekniske spørgsmål, gik arbejdet for alvor i gang. Det begyndte med en "farvebølge" - det var det, jeg kaldte det! Efter at jeg endelig havde sluppet farverne ud af hovedet, uden at tage hensyn til motiv, komposition eller hvad der ellers hører til et godt maleri, hang der metervis af papir malet med pigmenter i atelieret. De mindede mig om "Linienraum". Jeg elsker dette syn, jeg kunne næsten have ladet farvestriberne være som de var. Men jeg ventede, til de var godt tørre, og så begyndte jeg at rive dem og dele dem i stykker. Først derefter begyndte det kompositoriske arbejde på de forberedte lærreder.

I januar fik jeg endelig mulighed for at slippe mine minder om efterårsfarver løs. Jeg badede i gult, grønt og blåt. Resultatet var mere et indtryk af forår. Men det generer mig slet ikke, det gør mig snarere glad. Værkerne i “Sollys-serien er meget vitale og fylder et rum med varme og tillid. Jeg har prøvet det!
Du kan finde flere fotos hier

Efter afslutningen af serien "Sollys" kunne jeg i februar endelig hellige mig det aktuelle farvespil ved Østersøen om vinteren. Det er vidunderligt, jeg kan ikke få nok af det. Der kom stormfulde dage med sand overalt og et oprørt hav, som det ses i mine billeder, og så kom der stille, iskolde og tågede dage. Om vinteren er dagene korte, men tusmørket er altid langt. Så oversvømmes himlen, vandet og hele øen af et farvebrøl i pastelfarver. Om disse lyse vinterdage fortæller værkerne i ”Vinterlys", som nu er blevet færdige.
Du kan finde flere fotos hier

I mellemtiden er foråret trods de lave temperaturer ved at være på vej ind. Erantis sætter gule prikker i den vintergrønne græsplæne. Vintergækker og dorothealiljer blomstrer hvidt i små klaser.

Jeg tager en lille pause for at betragte det hele. Snart bliver det varmt nok til, at jeg kan tegne udenfor igen, og det glæder jeg mig til. Og så planlægger den første udstilling i mit atelier i påskeugen og håber, at jeg kan gøre det sammen med en keramiker. Det er sjovere, når man er to. Men egentlig tyvstartede jeg i januar med en meget hyggelig eftermiddag med kage, champagne og gode ønsker.

I det næste blogindlæg vil jeg fortælle om min første offentlige udstilling i atelieret i Ommel. Ønsk mig held og lykke!

Indtil da alt det bedste!

Hilda