{"id":7061,"date":"2026-04-20T13:20:04","date_gmt":"2026-04-20T13:20:04","guid":{"rendered":"https:\/\/kieseritzky.de\/?p=7061"},"modified":"2026-04-20T13:55:20","modified_gmt":"2026-04-20T13:55:20","slug":"der-winter-hat-noch-spuren-hinterlassen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/der-winter-hat-noch-spuren-hinterlassen\/","title":{"rendered":"Vinteren har stadig sat sine spor"},"content":{"rendered":"
20 april<\/p>\n\n\n\n
Vinteren kom f\u00f8rst efter mit sidste indl\u00e6g med iskold kulde, sne og k\u00e6lkvejr. I slutningen af februar var jeg stadig imponeret over f\u00e6rgeturen gennem det brudte is. Vandet i \u00d8sters\u00f8en har stadig lagret vinterkulden og s\u00f8rger for en k\u00f8lig og langsomt fremrykkende for\u00e5r. F\u00e5reflokken p\u00e5 nabogrunden er ganske vist allerede blevet udvidet med syv sorte lam, men forsythierne blomstrer stadig. Vandet i \u00d8sters\u00f8en m\u00e5ler endnu ikke 8 grader. Endelig springer de f\u00f8rste blade ud p\u00e5 nogle tr\u00e6er. S\u00e5dan kender vi stadig \u00e5rstiderne fra vores ungdom, konstaterede en veninde og jeg en morgen. Og faktisk er det det k\u00f8ligste for\u00e5r i de sidste n\u00e6sten 50 \u00e5r, bekr\u00e6fter eksperterne.<\/p>\n\n\n\n<\/figure>\n\n\n\n
Omgage og afrundinger<\/h3>\n\n\n\n
Min s\u00f8gen efter spor har nu fundet udtryk i en r\u00e6kke lysende papirarbejder. Det kr\u00e6vede mange fors\u00f8g, fejl og omveje at n\u00e5 frem til det resultat, som jeg vil vise p\u00e5 en udstilling i juni. I et st\u00f8rre v\u00e6rk vil jeg gerne samle mine erfaringer i en afsluttende helhed. Jeg ved bare endnu ikke hvordan. Til det har jeg m\u00e5ske brug for mere tid og ro, end jeg har til r\u00e5dighed frem til udstillingens start i Marstal. Forel\u00f8big venter jeg ogs\u00e5 p\u00e5 en kraftig vind fra \u00f8st. S\u00e5 kommer der s\u00f8gr\u00e6s, som for \u00f8vrigt ikke er tang, som jeg nu har l\u00e6rt, i form af friske, gr\u00f8nne, lange str\u00e5. Med dem vil jeg gerne bygge objekter. Det tiltaler mig meget, og det passer godt til min s\u00f8gen efter spor, at mit arbejde afh\u00e6nger af vejret. En helt ny oplevelse.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde sv\u00e6rt ved, at jeg havde forestillinger i hovedet, som var teknisk vanskelige at realisere. Hvilken vej skulle jeg v\u00e6lge? Skulle jeg \u00e6ndre teknikken \u2013 eller mine forestillinger? Handlede det om at v\u00e6re \u00e5ben nok for uventede overraskelser, eller om konsekvent at forf\u00f8lge en billedid\u00e9? Ofte savnede jeg den kunstneriske udveksling. Vil det lykkes mig at finde denne udveksling her p\u00e5 stedet? Jeg har stadig sv\u00e6rt ved at udtrykke mere komplekse og uf\u00e6rdige tanker p\u00e5 det nye sprog.<\/p>\n\n\n\n
\n
\nUdsnit tryk med vasketromle<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\nAusschitt Hochdruck mit Seegras<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\nAusschnitt Collage mit Hochdruck Sand<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
I baggrunden<\/h3>\n\n\n\n
I mellemtiden kan jeg n\u00e6sten se tilbage p\u00e5 en arbejdsfase. Hvad har jeg egentlig lavet, s\u00f8gt, fundet? I min personlige digtsamling har jeg genopdaget et n\u00e6sten glemt digt af Zoran Drvenkar:<\/p>\n\n\n\n
alles, was gewesen ist<\/strong>\nich m\u00f6chte deinem geruch\nwie einer unsichtbaren spur\ndurch raum und zeit folgen\ndie stationen verstehen\nan denen du gewesen bist\num zu wissen\nwo ich dich finden kann\nwo ich dich suchen muss\num dir zu sagen\ndass alles\nwas gewesen ist\nimmer sein wird\ndass deine gedanken\nspuren hinterlassen haben\nwie der schatten eines vogels\nauf der erde\nspuren hinterl\u00e4sst\nohne dass man\nden vogel\nsehen muss\n<\/pre>\n\n\n\n
alt, hvad der har v\u00e6ret jeg vil f\u00f8lge din duft som et usynligt spor gennem rum og tid forst\u00e5 de stationer hvor du har v\u00e6ret for at vide hvor jeg kan finde dig hvor jeg skal lede efter dig for at fort\u00e6lle dig at alt hvad der har v\u00e6ret altid vil v\u00e6re at dine tanker har efterladt spor ligesom en fugls skygge p\u00e5 jorden efterlader spor uden at man beh\u00f8ver at se fuglen - Overs\u00e6ttelse til dansk\n\nHavet, landskabet og dette land s\u00e6tter spor i min opfattelse, mit arbejde, min hverdag og mine tanker. Det m\u00e6rker jeg meget tydeligt. Hvilke spor efterlader jeg, hvilke har jeg efterladt, og hvilke har tidligere generationer efterladt i mig og i landskabet? Har jeg mulighed for at opfange og bearbejde disse spor? Hvordan sker det? Er der fejl i optagelsen, som jeg kan rette? I de seneste uger har jeg h\u00f8rt en del om forskningsresultater inden for epigenetik, en nyere gren af genetikken. Tilsyneladende har man kunnet p\u00e5vise overf\u00f8rsel af egenskaber og erfaringer fra en generation til den n\u00e6ste. Der er fundet reversible spor af biokemisk overf\u00f8rte erfaringer fra en generation til den n\u00e6ste. I hvilket omfang dette ogs\u00e5 g\u00e6lder for menneskelig adf\u00e6rd, synes dog endnu ikke at v\u00e6re fastsl\u00e5et med sikkerhed. Hvis jeg har forst\u00e5et det rigtigt \u2013 jeg er ikke naturvidenskabskvinde \u2013 vil denne erkendelse \u00e6ndre meget inden for medicin og psykologi, eller har den m\u00e5ske allerede gjort det? Jeg er meget nysgerrig efter at l\u00e6se mere om det.<\/p>\n\n\n\n
S\u00f8ge og finde<\/h3>\n\n\n\n
Hvad var det s\u00e5, jeg s\u00f8gte? Jeg fors\u00f8gte at n\u00e6rme mig mine omgivelser p\u00e5 en ny m\u00e5de. Ikke udsigten til landskabets vidder og horisontens fjernhed, men n\u00e6rheden til de materialer, som dette landskab best\u00e5r af. Jeg har lugtet til det muggen tang og sorteret havgr\u00e6sset fra, r\u00f8rt ved vasket\u00f8jsvognen i havnen, der lugtede af gammel fisk, og m\u00e6rket den ru sand under f\u00f8dderne. Alt dette har jeg taget med ind i mit atelier og bearbejdet, omformet og brugt. Jeg har s\u00e5 at sige indlemmet det i mig selv. Det var ogs\u00e5 et helt andet arbejde end det distancerede blik, n\u00e5r jeg tegner, som jeg kender s\u00e5 godt. Hvad har jeg fundet i den proces? Et mere komplekst, mere kropsligt syn p\u00e5 min verden.<\/p>\n\n\n\n
\n
\nAusschnitt Hochdruck mit Seegras<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\nAusschnitt Hochdruck mit Seegras<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
Kunstnerisk arbejde er altid ogs\u00e5 et indre arbejde. For mig er det dog vigtigere og langt mere sp\u00e6ndende, hvad du h\u00f8rer, end det, jeg fort\u00e6ller om mig selv. Med andre ord: Hvad kan du finde i de spor, jeg har bearbejdet? Det ligger mig p\u00e5 sinde. I udstillingen i Marstal vil jeg m\u00e5ske, hvis det g\u00e5r godt, f\u00e5 en lille smule af det at vide. P\u00e5 tv\u00e6rs af de mange forskellige sprog h\u00e5ber jeg at kunne fort\u00e6lle noget p\u00e5 en nonverbal m\u00e5de, som jeg selv ikke kan s\u00e6tte ord p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Mon vi ses der?<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der Winter kam erst nach meinem letzten Beitrag mit eisiger K\u00e4lte, mit Schnee und Rodelwetter. Ende Februar beeindruckte mich noch die Fahrt mit der F\u00e4hre durch das brechende Eis. Das Wasser der Ostsee hat die Winterk\u00e4lte noch gespeichert…<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":7070,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""}},"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[1,16],"tags":[49,50,34,168,53,169,165,164],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7061"}],"collection":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7061"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7061\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7073,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7061\/revisions\/7073"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7070"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7061"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7061"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7061"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/kieseritzky.de\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Blog-april-03-1018x1024.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/kieseritzky.de\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Blog-april-04-1024x1024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kieseritzky.de\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Blog-april-05-1024x1024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kieseritzky.de\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Blog-april-06-1024x1024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kieseritzky.de\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Blog-april-07-1024x1024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/kieseritzky.de\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Blog-april-08-1024x1024.jpg\")