{"id":6958,"date":"2025-02-17T10:57:25","date_gmt":"2025-02-17T10:57:25","guid":{"rendered":"https:\/\/kieseritzky.de\/?p=6958"},"modified":"2025-02-17T10:57:26","modified_gmt":"2025-02-17T10:57:26","slug":"februar-25","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/februar-25\/","title":{"rendered":"februar 25"},"content":{"rendered":"

Vinteratelieret n\u00e6rmer sig sin afslutning<\/h2>\n\n\n\n

17 februar<\/p>\n\n\n\n

Virkningsfuldhed<\/h3>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg ser p\u00e5 resultaterne af de sidste par uger, f\u00f8ler jeg en varm stilhed sprede sig i rummet. Jeg t\u00e6nker, ja, jeg har opn\u00e5et noget. Det var der, jeg ville hen. Jeg vil kalde denne gruppe af v\u00e6rker for \u00bb Stilhed\u00ab. Her i Ommel og p\u00e5 \u00c6r\u00f8 l\u00e6rer jeg stilheden at kende. Den st\u00e5r i s\u00e5 st\u00e6rk kontrast til den aktuelle larm i medier og politik. Hvad ville der ske, hvis Elon Musk, Trump og alle de andre var stille et \u00f8jeblik? Ville noget \u00e6ndre sig? Jeg er naiv og overmodig nok til at tro netop det. Vi kunstnere, og jeg g\u00f8r det ogs\u00e5 selv, dr\u00f8mmer om, at kunst er virkningsfuldt. Er den det? Uden at blive instrumentaliseret?<\/p>\n\n\n\n

I dette blogindl\u00e6g vil jeg fort\u00e6lle, hvordan jeg kom frem til mine resultater trin for trin, med fejl og omveje.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e5sning<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg kunne s\u00e5 godt lide et lille stykke papir med grove, bl\u00e5 omr\u00e5der, at jeg begyndte at arbejde p\u00e5 denne id\u00e9 igen. Den gamle mangle er klar. Jeg kan bruge den til at printe tr\u00e6snit. Jeg er stadig interesseret i den tr\u00e6snitsteknik, som jeg brugte sidste \u00e5r. Jeg ville gerne l\u00e6re den teknik endnu bedre at kende. Denne gang vil jeg printe med oliefarver. De giver mig mere tid mellem farvelagene. Jeg kunne ikke lide det hektiske tempo, n\u00e5r man trykker med akryl eller tempera. Overfladerne trykt i tr\u00e6 har en s\u00e6rlig \u00e6stetik, som jeg virkelig godt kan lide. Det, jeg ikke kan lide ved trykteknikken, er, at det ikke rigtig er muligt at handle intuitivt under processen. Hvordan kan jeg alligevel introducere den til denne teknik? Det var det, jeg ville finde ud af. <\/p>\n\n\n\n

Da jeg kiggede mit materiale igennem, fandt jeg farvet kunstnerpapir. Det fristede mig til at begynde med det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I stedet for at sk\u00e6re linjer og omr\u00e5der ud af tr\u00e6pladen med en kniv, savede jeg trykplader i flere stykker og printede hvert fragment med forskellige farver p\u00e5 det farvede papir. Det var en frustrerende uge, for efter mange fors\u00f8g m\u00e5tte jeg kassere resultaterne. De levede ikke op til mine forventninger. Jeg lod dem t\u00f8rre og lagde dem til side.<\/p>\n\n\n\n

Modst\u00e5 og tilpasse sig<\/h3>\n\n\n\n

Jeg var i stand til at modst\u00e5 impulsen til at smide alt v\u00e6k den n\u00e6ste uge. I stedet pr\u00f8vede jeg en anden tilgang. I stedet for at save pladerne op skar jeg en linje i dem med en kniv og skabte to eller, i et andet format, tre omr\u00e5der, der gentog layoutet i det format, som jeg havde fundet vellykket ugen f\u00f8r. Nu trykkede jeg igen p\u00e5 farvet papir. Igen ingenting. Jeg kedede mig over resultaterne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Et motiv er n\u00f8dvendigt, t\u00e6nkte jeg, og klippede former ud, der mindede om b\u00e5de. Disse fors\u00f8g endte endda med en stor, vred gynge i kassen med ting, jeg ville tage frem igen langt senere. Jeg tjekkede i flere dage, om det var motivet, og designede to andre motiver, som jeg godt kunne lide. Men jeg fik dem aldrig realiseret. Til sidst inds\u00e5 jeg, at jeg havde taget en stor afstikker, som havde f\u00f8rt mig langt v\u00e6k fra min oprindelige id\u00e9. I weekenden var jeg i stand til at glemme alt et \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n

Eksperimentere, realisere<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I begyndelsen af den n\u00e6ste uge opsummerede jeg:<\/h3>\n\n\n\n

Jeg vil have farveflader, ikke repr\u00e6sentative motiver.\nJeg trykker mosaikagtigt p\u00e5 udsk\u00e5rne, ellers ubehandlede pladestykker.\nJeg bruger transparente oliefarver i flere lag oven p\u00e5 hinanden.\nFarvet papir ber\u00f8ver farverne deres udstr\u00e5ling.\nDet skal v\u00e6re \u00e5bent, om det drejer sig om farveflademaleri eller landskabsmaleri.\nDen livlige struktur i den trykte overflade skal forblive synlig.\nJeg vil gerne kunne gribe ind under trykprocessen.\nJeg vil ikke trykke et oplag, men individuelle v\u00e6rker.\nResultatet skal v\u00e6re stille og varmt.<\/p>\n\n\n\n

Efter at have sk\u00e5ret papiret til, savet pladerne til og blandet farverne, begyndte jeg at trykke p\u00e5 den gamle mangle. Og hvad kan jeg sige? Det var en succes. Efter mange tryk kan jeg nu pr\u00e6sentere nogle vellykkede eksempler i forskellige formater. I sidste ende var jeg i stand til at opfylde min intention om at trykke det st\u00f8rste format, der stadig var muligt med trykpressen. De tre 50 x 60 cm-formater h\u00e6nger nu p\u00e5 v\u00e6ggen i atelieret for at t\u00f8rre og give mig gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Lege<\/h3>\n\n\n\n

Mens jeg arbejdede, skabte jeg et par ting, som endte i min kasse m\u00e6rket \u00bbfor god til at smide v\u00e6k, men ikke f\u00e6rdig endnu\u00ab. Dette er min legeplads. Jeg udv\u00e6lger interessante uddrag og tilf\u00f8jer noget til dem. Det er her, jeg giver mig selv lov til at lege. Det er her, jeg opgiver den stringens, som jeg fors\u00f8ger i de andre billeder. Jeg skaber sm\u00e5 formater, som indeholder eftert\u00e6nksomhed og lethed.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Resum\u00e9<\/h3>\n\n\n\n

Jeg ser med tilfredshed tilbage p\u00e5 resultaterne af vinterens uger i atelieret. Jeg har v\u00e6ret i stand til at realisere nogle af mine ideer. Men bruger jeg den rigtige teknik? Er tryk ikke st\u00e6rkt, n\u00e5r det drejer sig om sm\u00e5 oplag? Og hvordan f\u00e5r jeg realiseret endnu st\u00f8rre formater? Denne teknik er ogs\u00e5 fysisk vanskelig. Vil enkaustic v\u00e6re en mulighed igen? Og hvordan vil jeg bruge denne interessante trykteknik i fremtiden? Vil jeg pr\u00f8ve et andet motiv? M\u00e5ske kan jeg svare p\u00e5 et par sp\u00f8rgsm\u00e5l inden min pr\u00e6sentation i atelieret.<\/p>\n\n\n\n

Det er ingen overraskelse, at disse v\u00e6rker forbindes med Marc Rothkos sene v\u00e6rker. Det vil v\u00e6re p\u00e5 grund af farvefladerne. Rothko er den mest ber\u00f8mte farvefeltmaler i det 20. \u00e5rhundrede. Der er dog nogle v\u00e6sentlige forskelle: Marc Rothko afviser udtrykkeligt enhver association med landskaber. Men det er netop den balancegang, jeg fors\u00f8ger. Balancepunktet mellem landskabsassociationer, som kun udl\u00f8ses i beskuerens bevidsthed, og ikke-repr\u00e6sentative farveflader. Dette suspensionspunkt indeholder en grundl\u00e6ggende tvivl om alt, hvad der er og ikke er. For mig er det et meget vigtigt aspekt, som jeg \u00f8nsker at formidle.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Marc Rothko fokuserede derimod p\u00e5 den symbolske, spirituelle og metafysiske virkning af sine malerier. S\u00e5 meget desto mere tragisk er det, at denne fantastiske kunstner tog sit eget liv i slutningen af sin fase, hvor han arbejdede med meget m\u00f8rke farver. L\u00e6s ogs\u00e5 https:\/\/de.wikipedia.org\/wiki\/Mark_Rothko<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6sentation<\/h3>\n\n\n\n

Jeg gl\u00e6der mig allerede til pr\u00e6sentationen af de nye v\u00e6rker i atelieret den 22. marts. Jeg forestiller mig det gode vejr, hvor vi st\u00e5r uden for atelieret med et glas i solen og snakker om alt muligt. Nu har jeg stadig tid til at forberede alt godt og skrive invitationerne. <\/p>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber at se dig s\u00e5!<\/p>\n\n\n\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I dette blogindl\u00e6g vil jeg fort\u00e6lle, hvordan jeg kom frem til mine resultater trin for trin, med fejl og omveje.<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":6944,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""}},"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[27,120,16],"tags":[146,34,147],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6958"}],"collection":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6958"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6958\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6964,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6958\/revisions\/6964"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6944"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6958"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6958"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6958"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}