{"id":4156,"date":"2022-03-07T16:51:50","date_gmt":"2022-03-07T16:51:50","guid":{"rendered":"https:\/\/kieseritzky.de\/?p=4156"},"modified":"2022-03-08T16:21:31","modified_gmt":"2022-03-08T16:21:31","slug":"winterlicht","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/winterlicht\/","title":{"rendered":"Vinterlys"},"content":{"rendered":"<p>06.03.22<br \/>Solen skinner ind i atelieret, men da jeg sidder ved computeren, l\u00e6gger jeg et t\u00e6ppe over mine ben. Det er tre eller fire grader udenfor. <br \/>Bag mig ligger ikke kun det rodede atelier, men ogs\u00e5 en travl tid. Det er godt at g\u00f8re status, tage en pause og starte forfra.<br \/>Jeg er meget tilfreds med resultaterne fra de sidste par uger. Jeg skabte to grupper af v\u00e6rker, som jeg kaldte \"Sollys\" og \"Vinterlys\". \nJeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret rigtig heldig med at udvikle min m\u00e5de at arbejde p\u00e5. Jeg fyldte ikke s\u00e5 mange skraldespande, f\u00f8r jeg var tilfreds med resultaterne. I f\u00f8rste fase, i begyndelsen af januar, var sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvordan kan jeg montere malet papir p\u00e5 et l\u00e6rred uden bobler? Jeg var meget, meget skeptisk over for, om jeg ville kunne lide virkningen p\u00e5 overfladen. Jeg var n\u00f8dt til at unders\u00f8ge, om et l\u00e6rred lamineret med papir ville se \u00e6gte ud. Et l\u00e6rred, der foregiver at v\u00e6re papir, ville ikke have opfyldt mine \u00e6stetiske krav. Det, at jeg ikke er fan af teksturen i malet l\u00e6rred, gjorde det helt sikkert lettere for mig at v\u00e6nne mig til den nye, glatte tekstur. Det tynde papir, som jeg nu bruger, smelter s\u00e5 godt sammen med l\u00e6rredet nedenunder, at beskueren ikke l\u00e6ngere kan se med sikkerhed, om det er malet p\u00e5 papir eller direkte p\u00e5 l\u00e6rredet. L\u00e6rredets struktur kan kun genkendes f\u00e5 steder. Det er interessant, at collageteknikken tr\u00e6der helt i baggrunden. Den er blevet fuldst\u00e6ndig absorberet i maleriet. Nogle bes\u00f8gende, der s\u00e5 mine nye malerier her i original, stillede faktisk sp\u00f8rgsm\u00e5l om dem. Jeg fandt denne irritation fantastisk!<\/p>\n\n\n\nngg_shortcode_0_placeholder\n\n\n\n<p>Efter at jeg havde f\u00e5et afklaret disse tekniske sp\u00f8rgsm\u00e5l, gik arbejdet for alvor i gang. Det begyndte med en \"farveb\u00f8lge\" - det var det, jeg kaldte det! Efter at jeg endelig havde sluppet farverne ud af hovedet, uden at tage hensyn til motiv, komposition eller hvad der ellers h\u00f8rer til et godt maleri, hang der metervis af papir malet med pigmenter i atelieret. De mindede mig om \"<a href=\"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/linienraum\/\" data-type=\"page\" data-id=\"2122\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Linienraum<\/a>\". Jeg elsker dette syn, jeg kunne n\u00e6sten have ladet farvestriberne v\u00e6re som de var. Men jeg ventede, til de var godt t\u00f8rre, og s\u00e5 begyndte jeg at rive dem og dele dem i stykker. F\u00f8rst derefter begyndte det kompositoriske arbejde p\u00e5 de forberedte l\u00e6rreder.<\/p>\n\n\n\n<p>I januar fik jeg endelig mulighed for at slippe mine minder om efter\u00e5rsfarver l\u00f8s. Jeg badede i gult, gr\u00f8nt og bl\u00e5t. Resultatet var mere et indtryk af for\u00e5r. Men det generer mig slet ikke, det g\u00f8r mig snarere glad. V\u00e6rkerne i \u201cSollys-serien er meget vitale og fylder et rum med varme og tillid. Jeg har pr\u00f8vet det!<br \/>Du kan finde flere fotos <a href=\"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/lys-licht\/\" data-type=\"page\" data-id=\"3983\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">hier<\/a><\/p>\n\n\n\nngg_shortcode_1_placeholder\n\n\n\n<p>Efter afslutningen af serien \"Sollys\" kunne jeg i februar endelig hellige mig det aktuelle farvespil ved \u00d8sters\u00f8en om vinteren. Det er vidunderligt, jeg kan ikke f\u00e5 nok af det. Der kom stormfulde dage med sand overalt og et opr\u00f8rt hav, som det ses i mine billeder, og s\u00e5 kom der stille, iskolde og t\u00e5gede dage. Om vinteren er dagene korte, men tusm\u00f8rket er altid langt. S\u00e5 oversv\u00f8mmes himlen, vandet og hele \u00f8en af et farvebr\u00f8l i pastelfarver. Om disse lyse vinterdage fort\u00e6ller v\u00e6rkerne i \u201dVinterlys\", som nu er blevet f\u00e6rdige.<br \/>Du kan finde flere fotos<a href=\"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/winterlicht-vinterlys\/\" data-type=\"page\" data-id=\"4144\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\"> hier<\/a><\/p>\n\n\n\nngg_shortcode_2_placeholder\n\n\n\n<p>I mellemtiden er for\u00e5ret trods de lave temperaturer ved at v\u00e6re p\u00e5 vej ind. Erantis s\u00e6tter gule prikker i den vintergr\u00f8nne gr\u00e6spl\u00e6ne. Vinterg\u00e6kker og dorothealiljer blomstrer hvidt i sm\u00e5 klaser.<\/p>\n\n\n\nngg_shortcode_3_placeholder\n\n\n\n<p>Jeg tager en lille pause for at betragte det hele. Snart bliver det varmt nok til, at jeg kan tegne udenfor igen, og det gl\u00e6der jeg mig til. Og s\u00e5 planl\u00e6gger den f\u00f8rste udstilling i mit atelier i p\u00e5skeugen og h\u00e5ber, at jeg kan g\u00f8re det sammen med en keramiker. Det er sjovere, n\u00e5r man er to. Men egentlig tyvstartede jeg i januar med en meget hyggelig eftermiddag med kage, champagne og gode \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n<p>I det n\u00e6ste blogindl\u00e6g vil jeg fort\u00e6lle om min f\u00f8rste offentlige udstilling i atelieret i Ommel. \u00d8nsk mig held og lykke!<\/p>\n\n\n\n<p>Indtil da alt det bedste!<\/p>\n\n\n\n<p>Hilda<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>06.03.22Die Sonne scheint ins Atelier, aber am Rechner sitzend lege ich mir doch eine Decke \u00fcber die Beine. Drau\u00dfen ist es drei oder vier Grad kalt. Hinter mir liegt nicht nur das unaufger\u00e4umte Atelier, sondern auch eine arbeitsintensive Zeit. Ganz gut, einmal Bilanz zu ziehen, um dann nach einer Pause wieder zu beginnen.Bei der Entwicklung &hellip;<\/p>\n<p class=\"read-more\"> <a class=\"\" href=\"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/winterlicht\/\"> <span class=\"screen-reader-text\">Vinterlys<\/span> L\u00e6s mere &raquo;<\/a><\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":4231,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"default","ast-site-content-layout":"","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-gradient":""}},"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4156"}],"collection":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4156"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4156\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4238,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4156\/revisions\/4238"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4231"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4156"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4156"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kieseritzky.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4156"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}